Når det gælder fordeling af arv, er der mange aspekter at tage højde for. Et af de centrale begreber i arvelovgivningen er “tvangsarv,” og hvem der har krav på den del af din arv. For at sikre en retfærdig fordeling er det vigtigt at forstå, hvordan tvangsarv fungerer, og hvordan det påvirker dine efterladte. På den måde kan du planlægge din arv, så både dine nærmeste bliver tilgodeset, og dine ønsker bliver respekteret.
Tvangsarv er den del af din arv, som dine tvangsarvinger automatisk har krav på, uanset hvad du har bestemt i dit testamente. Tvangsarvinger omfatter din ægtefælle og dine børn. Er dine børn gået bort før dig, arver dine børnebørn i dit barns sted. Derfor benytter man juridisk formuleringen livsarvinger, der omfatter dem alle.
Hvis du og din ægtefælle bliver separeret eller skilt, vil din ægtefælles ret til arv automatisk ophøre. Er du i et forhold uden at være gift, er det vigtigt at være opmærksom på, at ugifte samlevende ikke har samme rettigheder som ægtefæller ifølge arveloven. Det betyder, at din partner ikke har ret til tvangsarv eller nogen anden arv, selvom I har fælles børn eller har boet sammen i mange år. Der gælder særlige regler for pensioner og livsforsikringer.
Tvangsarven udgør 25% af din samlede arv. Din ægtefælle har krav på 12,5% af tvangsarven, mens de resterende 12,5% fordeles mellem dine børn. Selvom arvingerne ofte vil modtage mere, kan du i dit testamente vælge at begrænse ægtefælles og livsarvingers del af arven til en fjerdedel, som deles ligeligt mellem dem. Du kan dermed frit fordele op til 75% af din samlede arv, også kendt som friarv.
Som arvelader har du ikke mulighed for at gøre dine tvangsarvinger arveløse. Dog kan tvangsarven begrænses til kr. 1.510.000 i 2025 (beløbet reguleres årligt). Din ægtefælle og børn kan dog frivilligt give afkald på arven og skrive under på det, der kaldes et arveafkald. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at et arveafkald ikke altid betyder, at der er en konflikt i familien. Ofte kan det være en beslutning, der gavner alle parter. For eksempel, hvis den person, der giver afkald på arven, ikke selv har behov for pengene, men i stedet ønsker at sikre, at arven går til egne børn eller andre arvinger.
Uskiftet bo betyder, at din overlevende ægtefælle kan undlade at gøre boet op, indtil vedkommende selv ønsker det eller går bort. Uskiftet bo gælder kun for ægtefæller, og kun hvis der er børn. Børnene mister ikke deres arv, men den bliver udskudt, indtil boet bliver gjort op.
Hvis I har fællesbørn, er det din ægtefælle, der bestemmer, om boet skal være uskiftet. Har du særbørn, dvs. børn fra et tidligere forhold, skal de give samtykke, hvis boet skal være uskiftet. Hvis ikke særbørnene giver samtykke, har de ret til at få udbetalt deres tvangsarv. Særbørn er ikke forpligtede til at give samtykke, så derfor kan det være en god idé at oprette et testamente for at sikre, at din ægtefælle kan håndtere boet uden store økonomiske vanskeligheder.