Stud.jur. til Lasseco Advokater

Stud.jur til Lassecco Advokater stillingsopslag

Har du en særlig interesse for familie- og arveret, og kunne du tænke dig at omsætte din teoretiske viden til praksis? Hos Lasseco Advokater søger vi lige nu en stud.jur., der har mod på ansvar, læring og på at blive en aktiv del af den daglige sagsbehandling.


Vi er et moderne advokatkontor, etableret i efteråret 2022, bestående af en advokat specialiseret i familie- og arveret og en juridisk sagsbehandler. Som en del af vores team får du mulighed for at bidrage til et kontor i vækst, hvor vi arbejder digitalt, er idérige og brænder for at optimere vores arbejdsgange. Vi håber at finde den helt rigtige kollega, som kan styrke vores team og kultur.


Om jobbet:


  • Deltagelse i arbejdet med dødsboer – både bobestyrerboer og private skifter – i hele processen fra start til slut, herunder bl.a. ekspeditioner fra den indledende kontakt med skifteretten, afvikling af boets forhold og selvstændig udarbejdelse af boopgørelser.
  • Udarbejdelse og fortolkning af testamenter.
  • Udarbejdelse og tinglysning af fremtidsfuldmagter og ægtepagter.
  • Løbende klientkontakt, herunder håndtering af telefoniske henvendelser.
  • Opgaver i forbindelse med værgemål, idet Lasse Plambeck er fast værge via Familieretshuset.

Dødsboerne varetages i tæt samarbejde med advokat Lasse Plambeck samt vores juridiske sagsbehandler Pernille Korneliussen. Vi forventer ikke, at du nødvendigvis har erfaring fra et advokatkontor. Det vigtigste er, at du har mod på at lære nyt og udvikle dig.


Om dig:


Vi forestiller os, at du:

  • Er jurastuderende – Hvor langt du er på studiet er ikke afgørende. For os handler det om at finde den rette kandidat.
  • Er omhyggelig, struktureret og ansvarsbevidst.
  • Har mod på at arbejde selvstændigt – med løbende sparring.
  • Er nysgerrig på familie- og arveret og gerne boligområdet.
  • Du har flair for tal, da det er en forudsætning for arbejdet med dødsboerne.
  • Har interesse for eller flair for digitale løsninger.

Vi tilbyder:


  • 15-20 timer ugentligt med mulighed for flere timer – også efter eventuel endt uddannelse.
  • En varieret hverdag med mange forskelligartede opgaver.
  • En uformel omgangstone med fokus på arbejdsglæde og høj kvalitet.
  • Fleksibilitet ift. læseferie og eksamener.
  • Kontor beliggende under 5 minutters gang fra DR Byen metro.

Løn og øvrige vilkår for ansættelsen fastsættes ud fra dine kvalifikationer.


Sådan ansøger du


Hvis jobbet har vakt din interesse, så send din ansøgning og CV til kontakt@lasseco.dk. Telefonisk henvendelse kan ske på tlf. 6917 1999. Ansøgningsfristen er 1. januar 2026, og vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

At afgive et bud på familiens drømmebolig er en vigtig proces. Af denne grund er...

Hvad skal der ske, hvis du bliver ramt af kritisk eller akut sygdom? Har du...

Der er mange begynderfælder, når I begiver jer ud på jagt efter jeres første bolig....